Opdateret d. 25.04.24
Mål for et opdræt:
En Guide til Nybegyndere
Denne tekst er baseret på mine forudsætninger for, hvad en aspirerende opdrætter bør overveje i begyndelsen af opdrættet, og det er derfor ikke en universel guide.
Forord
Jeg har lavet denne guide til aspirerende opdrættere i et forsøge på at dele ud af de erfaringer jeg har gjort mig efter 11 år som opdrætter, og hvad jeg har set give opdrættere mere succes. Jeg vil gerne prøve at give en indsigt i, hvorfor det er vigtigt at fastsætte nogle mål for ens avlsprojekt og andre projekter i opdrættet. En god målsætning kan hjælpe med at få overblik over, hvilken ting man skal fokusere på lige nu og på sigt for, at opnå målet om at blive en kyndig opdrætter. "Jeg vil gerne være opdrætter" Hvis du har leget med idéen om at starte et opdræt, men endnu ikke spurgt dig selv, hvad det kræver, så har du muligheden for at lave dit første mål: "Brug 1 måned på at undersøge, hvad det kræver at blive en kyndig opdrætter i Danmark". Man vil hurtigt lære at blive anset som kyndig opdrætter indebære meget mere end blot at lære, hvordan rotter formerer sig. At få unger på sine kæledyr er nok en tanke mange kæledyrsejere har haft, men husk på, gode intentioner kompenserer ikke for manglende kompetencer. Spred aldrig rotter af dårlig kvalitet blot for at tilfredsstille et egoistisk behov om at have unger. Lægges en smule arbejde i vil man få adgang til meget mere viden, et større fællesskab, og sikkert mulighed for, at arbejde med nogle rotter af god kvalitet. Avles der ikke kompetent med den viden, som er frit tilgængelig online, vil det kunne skade ens ry som opdrætter, og det kan måske spolere ens chancer inden man nærmest er kommet i gang. Med en god og realistisk målsætning vil man få en bedre start som opdrætter. Målsætning bliver essentielt en "to-do-liste", hvor man skriver, hvilke mål man skal nå, hvornår man skal have nået dem, og hvordan man opnår dem. En kyndig opdrætter har mål for hele opdrættet, og ikke kun for avl eller produktionen af kuld. Man kan have flere igangværende mål samtidig, men overvæld ikke dig selv ved at have for mange bolde i luften. Det er okay, at tage tingene i sit eget tempo. Din første målsætning Det bedste sted at starte er med mål, som ligger inden for dine styrker, hvad end det måtte være fagligt, kreativt, socialt eller noget helt fjerde. Ligger ens styrker ikke i den faglige del, men derimod i kommunikation og evnen til at skabe nye relationer, så kan man tage kontakt til nogle opdrættere, der besidder de styrker man mangler, og man vil derigennem kunne få hjælp til at udvikle sig fagligt. Er man derimod glad for selvstændigt læsning, så findes der mange brugbare hjemmesider med det formål, at give opdrættere mulighed for, at lære om opdræt og genetik gennem andre opdrætters ord og tekster. Husk på, at visse udsagn ikke er evidensbaseret, og dermed kun anekdoter og personlige holdninger - vær altid kildekritisk inden du beslutter, at lade dig overtale til at tro på noget du læser online (og det gælder selvfølgelig også min side). Bedste tips Det bedste råd jeg kan give er, at bruge dine styrker til at opnå dine mål - ingen opdrætter er perfekt, men med tiden lære man at udvikle de nødvendige redskaber, som gør at man oplever succes på trods af sine svagheder. |
Eksempler på nybegynder mål
Mål for en kyndig opdrætter En erfarne opdrætters mål adskiller sig fra begynder-mål, da en erfaren opdrætter har opnået alle de basale mål, og man er nået et punkt i ens "karriere", hvor man virkelige begynder, at udvikle sin egen identitet som opdrætter, og ikke længere behøver "støttehjulene". Vi er ikke alle ens, og der findes ikke et universel regelsæt, som siger, at alle opdrættere skal lære mere end det nødvendige. Lære man det basale vil man kompetent kunne arbejde som en kyndig opdrætter, men mange kyndige opdrættere finder også passion projekter, som ofte er med til at forme faget i de kommende generationer. Som erfaren opdrætter vil mål blive mere langsigtet, og specifikke til linjer og opdrætterens egen interesse. For mig var det genetik, for nogen er det adfærd, aktivering, bio-setup, variant udvikling, foreningsarbejde, ect. Personlige note fra mig Jeg skal være den første til at indrømme, at opdræt ikke er for alle og enhver. Det kræver en meget særlig person for at trives i et miljø som dette. Som opdrætter kan man påtage sig utrolig mange roller, som ikke altid kan ses udefra; jeg er en avler, men jeg er også sælger, webudvikler, forfatter, mentor, grafisk designer, fotograf, administrator, dataindsamler, kundeservicemedarbejder, sparringspartner, samarbejdspartner og foder udvikler/producent. Det er selvfølgelig mit eget valg at påtage mig de opgaver, og jeg gør det fordi jeg synes det er fyldestgørende. Det er vigtigt for mig, at mit opdræt repræsentere, hvem jeg er og min passion for rotterne. Alt dette er dog ikke ensbetydende med, at jeg forventer, at andre kan eller ønsker at gøre det samme. Min situation er unik, og det er jeg den første til at erkende. For folk med et stueopdræt kan det være fyldestgørende nok at planlægge, annoncerer og sælge kuld, for at gentage den process. Det er selvfølgelig stadig muligt, at lære det basale sideløbende. |