gruppestørrelseR og stress
Af Nanna M. Andersen | Udgivet: 03.12.21 | Opdateret: 22.12.23
A summary of: Aggregation in quads but not pairs of rats exposed to cat odor or bright light
By Bowen MT, Keats K, Kendig MD, Cakic V, Callaghan PD, McGregor IS. Behav Processes. 2012 Jul;90(3):331-6.
Artiklen fokuserer på at måle angst responsen hos Par (2 rotter, kaldet Dyad) og Firlinger (4 rotter, kaldet Quad), når de udsættes for forskellige stimuli, herunder skarpt lys, kattelugt og konditionering af kattelugt.
Eksperimentet fulgte en tidsplan som beskrevet nedenfor:
Dag 1-3, Base 1: Rotterne blev placeret i en arena under rødt lys i tre dage før eksperimentet for at etablere en baseline måling.
Dag 4, Skarpt lys: Rotterne blev placeret i arenaen under skarpt lys (150 W spotlight) i 20 minutter. Dette blev efterfulgt af to restitutionsdage.
Dag 7, Base 2: Rotterne blev placeret i arenaen under rødt lys i 20 minutter.
Dag 8, Lugt: Rotterne blev udsat for kattelugt i arenaen i 20 minutter.
Dag 9, Konditionering af kattelugt : Rotter blev udsat for en konditionerings test i arenaen i 20 minutter for at vurdere konditionerings effekter. Dette betyder at rotter forventer, at blive udsat for katte lugten, men at der ikke bliver udløst en kattelugt.
A summary of: Aggregation in quads but not pairs of rats exposed to cat odor or bright light
By Bowen MT, Keats K, Kendig MD, Cakic V, Callaghan PD, McGregor IS. Behav Processes. 2012 Jul;90(3):331-6.
Artiklen fokuserer på at måle angst responsen hos Par (2 rotter, kaldet Dyad) og Firlinger (4 rotter, kaldet Quad), når de udsættes for forskellige stimuli, herunder skarpt lys, kattelugt og konditionering af kattelugt.
Eksperimentet fulgte en tidsplan som beskrevet nedenfor:
Dag 1-3, Base 1: Rotterne blev placeret i en arena under rødt lys i tre dage før eksperimentet for at etablere en baseline måling.
Dag 4, Skarpt lys: Rotterne blev placeret i arenaen under skarpt lys (150 W spotlight) i 20 minutter. Dette blev efterfulgt af to restitutionsdage.
Dag 7, Base 2: Rotterne blev placeret i arenaen under rødt lys i 20 minutter.
Dag 8, Lugt: Rotterne blev udsat for kattelugt i arenaen i 20 minutter.
Dag 9, Konditionering af kattelugt : Rotter blev udsat for en konditionerings test i arenaen i 20 minutter for at vurdere konditionerings effekter. Dette betyder at rotter forventer, at blive udsat for katte lugten, men at der ikke bliver udløst en kattelugt.
Klynge-adfærd (complete huddle): Rotter danner klynger når de føler sig usikre.
Par brugte generelt mere tid på at klynge sammen i forhold til Firlinger, hvilket antyder en potentiel indikation af usikkerhed når rotter lever i par. Det er vigtigt at bemærke, at Firlinger kun blev bedømt, når alle fire rotter var samlet, og ikke når de klyngede sammen i par eller trioer, dette skal tage til efterretning når man skal vurdere egne rotter. Firlinger viste dog en betydelig stigning i klynge-adfærd, når de blev udsat for kattelugt, med en omtrentlig varighed af 10 minutter. Hvor Par klyngede sig sammen i længere tid end Firlinger kan dette indikere, at Firlinger føler større selvsikkerhed i, at bryde fra klyngen og den mentale stress de oplever under stress. Bevægelsesafstand (distance travelled): Rotter bevæger sig mere når det er trygge/selvsikre. Par bevægede sig overordnet set mindre sammenlignet med Firlinger. Begge grupper viste markant reducerede bevægelsesafstande under skarpt lys sammenlignet med deres baselinemålingen (Base 1, rødt lys). Firlinger bevægede sig markant mindre, når de blev udsat for kattelugt, og de blev også mere påvirket af konditioneringstesten sammenlignet med deres baselinemålingen (Base 2, rødt lys). Man ser også en reduktion i bevægelsesafstanden hos Par, men da par generelt bevægede sig mindre, er reduktionen ikke markant. Afføring (defecation): Øgede afføring kan ses hos stresset rotter. Begge grupper viste en stigning i afføringer, når de blev udsat for kattelugt og under konditioneringstesten. Firlinger havde flere afføringer under skarpt lys, og begge grupper viste en stigning under kattelugt testen. Par havde betydeligt færre afføringer under konditioneringstesten sammenlignet med Firlinger. Samlet set antyder fundene, at Par overordnet set bruger mere tid på at klynge sammen og bevæger mindre sammenlignet med Firlinger. Firlinger viste dog tendens til at klynge sig betydeligt mere sammen, når de udsættes for kattelugt, hvilket kan indikere, at Firlinger reagere på antaget trusler stærkere end Par. |
A review of the study: Rat's demand for group size
By: Patterson-Kane EP, Hunt M, Harper D. J Appl Anim Welf Sci. 2004;7(4):267-72.
Studiet testede forskellige gruppestørrelser (1, 2, 4, 6 og 12) ved hjælp af et lille antal hunner i 90-minutters sessioner. Mens resultaterne indikerer, at rotter trives bedst i grupper af 6, giver den begrænsede prøvestørrelse og varigheden af sessionerne ikke et omfattende billede af den mest optimale gruppestørrelse. Det bemærkes i undersøgelsen, at den ideelle gruppestørrelse afhænger af faktorer såsom køn, afstamning, burforhold, håndtering og hyppigheden af gruppeblanding eller skift.
A summary of: "Stress-like responses to common procedures in individually and group-housed female rats" AND "Stress-like responses to common procedures in male rats housed alone or with other rats"
By Sharp J, Zammit T, Azar T, Lawson D. Contemp Top Lab Anim Sci. 2003 Jan;42(1):9-18 and Contemp Top Lab Anim Sci. 2002 Jul;41(4):8-14.
Studierne fokuserer på stressrespons hos enkelthusede og gruppethusede rotter. Der måles hjertefrekvens (slag pr. minut, BPM), mens rotter blev udsat for forskellige eksterne stimuli. Basis hjerterytmen er indstillet til 0, hvilket repræsenterer den afslappede/hvile hjerterytme. En forhøjet hjertefrekvens kan være en indikation af angst eller opstemthed.
Det er vigtigt at pointere, at denne undersøgelse ikke nødvendigvis indikere, hvilken gruppe strøelse er den mest optimale, den viser blot stressresponsen i de forskellige grupper.
Resultaterne af studiet er følgende:
By: Patterson-Kane EP, Hunt M, Harper D. J Appl Anim Welf Sci. 2004;7(4):267-72.
Studiet testede forskellige gruppestørrelser (1, 2, 4, 6 og 12) ved hjælp af et lille antal hunner i 90-minutters sessioner. Mens resultaterne indikerer, at rotter trives bedst i grupper af 6, giver den begrænsede prøvestørrelse og varigheden af sessionerne ikke et omfattende billede af den mest optimale gruppestørrelse. Det bemærkes i undersøgelsen, at den ideelle gruppestørrelse afhænger af faktorer såsom køn, afstamning, burforhold, håndtering og hyppigheden af gruppeblanding eller skift.
A summary of: "Stress-like responses to common procedures in individually and group-housed female rats" AND "Stress-like responses to common procedures in male rats housed alone or with other rats"
By Sharp J, Zammit T, Azar T, Lawson D. Contemp Top Lab Anim Sci. 2003 Jan;42(1):9-18 and Contemp Top Lab Anim Sci. 2002 Jul;41(4):8-14.
Studierne fokuserer på stressrespons hos enkelthusede og gruppethusede rotter. Der måles hjertefrekvens (slag pr. minut, BPM), mens rotter blev udsat for forskellige eksterne stimuli. Basis hjerterytmen er indstillet til 0, hvilket repræsenterer den afslappede/hvile hjerterytme. En forhøjet hjertefrekvens kan være en indikation af angst eller opstemthed.
Det er vigtigt at pointere, at denne undersøgelse ikke nødvendigvis indikere, hvilken gruppe strøelse er den mest optimale, den viser blot stressresponsen i de forskellige grupper.
Resultaterne af studiet er følgende:
Bur ændring: rotterne kommes i et nyt bur
Papirhåndklæde: rotterne får et stykke køkkenrulle.
|
Udsættes for lugten af urin og afføring
Udsættes for lugten af blod
|
Gennemsnitlige resultater af ovenstående grupper, fra svageste til stærkeste reaktion på stimuli:
I denne undersøgelse viste Han firlinger den laveste BPM og hurtigste afkølingstid, hvilket antyder, at firlinger muligvis tolerere stress bedre end par og single rotter brugt i denne undersøgelse. Single hanner viste en betydelig stigning i BPM sammenlignet med alle andre grupper, og Single hanner tog også betydeligt længere tid om at nå normal BPM.
A summary of: Faecal corticosterone metabolite assessment in socially housed male and female Wistar rats
by Cinque C, Zinni M, Zuena AR, Giuli C, Alemà SG, Catalani A, Casolini P, Cozzolino R. Endocr Connect. 2018 Feb;7(2):250-257.
Studiet undersøgte cortisol niveauer i afføring i løbet af lyse og mørke perioder for at måle niveauerne af stresshormon i forskellige sammensat grupper. Det blev observeret, at der var en betydelig stigning i cortisol niveauer under de mørke perioder, hvilket indikerer højere stressniveauer på disse tidspunkter.
Cortisol niveauer variere over tid, med topper mellem 4 og 12 uger for hanner og 4 og 16 uger for hunner. Dette er en periode i rottens liv, hvor man kan oplevede øgede stressrespons fra rotten. Det er også i denne periode, hvor vi ser stor udvikling i rottens udvikling, mentalt og fysiologisk. Over tid var der en gradvis nedgang i kortikoid niveauer i alle grupper, hvilket repræsentere, hvad mange opdrættere og ejere oplever hos deres egne rotters stressrespons.
Studiets samlede fund indikerer, at enkelthusede hanner havde dårligere pelspleje og porphyrin omkring næsen ved tre måneders alderen, hvilket antyder, at den sociale isolation blev forstærket, da hannerne nåede seksuel modenhed. Enkelthusede rotter viste også mere føjelig adfærd under håndtering sammenlignet med par- eller gruppehusede roter, hvilket kan være tegn på tillært hjælpeløshed som følge af stressfaktorer.
Derudover observerede studiet, at hun- og han par udviste mere aggressiv groomings adfærd (barbering) sammenlignet med gruppehusede hunner og hanner. Denne adfærd betragtes som en indikator for socialt stress og understøtter tidligere undersøgelser, der antyder, at rotter foretrækker at bo i grupper, og generelt oplever mindre socialt stress, når de er huse i små grupper i stedet for i par eller som enkelte individer.
- Han firlinger, gennemsnit: 65 BPM, normal BPM efter 45 minutter.
- Han par, gennemsnit: 91,25 BPM, normal BPM efter 70 minutter.
- Single hun, gennemsnit: 102,5 BPM, normal BPM efter 70 minutter.
- Hun firlinger, gennemsnit: 109,25 BPM, normal BPM efter 78,75 minutter.
- Hun par, gennemsnit: 111 BPM, normal BPM efter 77,5 minutter.
- Single han, gennemsnit: 117,5 BPM, normal BPM efter 115 minutter.
I denne undersøgelse viste Han firlinger den laveste BPM og hurtigste afkølingstid, hvilket antyder, at firlinger muligvis tolerere stress bedre end par og single rotter brugt i denne undersøgelse. Single hanner viste en betydelig stigning i BPM sammenlignet med alle andre grupper, og Single hanner tog også betydeligt længere tid om at nå normal BPM.
A summary of: Faecal corticosterone metabolite assessment in socially housed male and female Wistar rats
by Cinque C, Zinni M, Zuena AR, Giuli C, Alemà SG, Catalani A, Casolini P, Cozzolino R. Endocr Connect. 2018 Feb;7(2):250-257.
Studiet undersøgte cortisol niveauer i afføring i løbet af lyse og mørke perioder for at måle niveauerne af stresshormon i forskellige sammensat grupper. Det blev observeret, at der var en betydelig stigning i cortisol niveauer under de mørke perioder, hvilket indikerer højere stressniveauer på disse tidspunkter.
Cortisol niveauer variere over tid, med topper mellem 4 og 12 uger for hanner og 4 og 16 uger for hunner. Dette er en periode i rottens liv, hvor man kan oplevede øgede stressrespons fra rotten. Det er også i denne periode, hvor vi ser stor udvikling i rottens udvikling, mentalt og fysiologisk. Over tid var der en gradvis nedgang i kortikoid niveauer i alle grupper, hvilket repræsentere, hvad mange opdrættere og ejere oplever hos deres egne rotters stressrespons.
Studiets samlede fund indikerer, at enkelthusede hanner havde dårligere pelspleje og porphyrin omkring næsen ved tre måneders alderen, hvilket antyder, at den sociale isolation blev forstærket, da hannerne nåede seksuel modenhed. Enkelthusede rotter viste også mere føjelig adfærd under håndtering sammenlignet med par- eller gruppehusede roter, hvilket kan være tegn på tillært hjælpeløshed som følge af stressfaktorer.
Derudover observerede studiet, at hun- og han par udviste mere aggressiv groomings adfærd (barbering) sammenlignet med gruppehusede hunner og hanner. Denne adfærd betragtes som en indikator for socialt stress og understøtter tidligere undersøgelser, der antyder, at rotter foretrækker at bo i grupper, og generelt oplever mindre socialt stress, når de er huse i små grupper i stedet for i par eller som enkelte individer.
A summary of: Long-Term Physiologic and Behavioral Effects of Housing Density and Environmental Resource Provision for Adult Male and Female Sprague Dawley Rats
By Pinelli CJ, Leri F, Turner PV. Animals (Basel). 2017 Jun 1;7(6):44.
Studiet havde til formål at undersøge effekterne af boligtæthed og adfærd. Der blev i denne undersøgelse brugt Sprague Dawley han- og hunrotter.
Rotterne blev tilfældigt tildelt et bur som enkelt rotte, par eller grupper af fire (kaldet "Quads"). Burene til enkelt rotter og par målte 44,5 cm × 24,5 cm (1090 cm²), mens Quads rotter blev indkvarteret i bure med målene 47,5 cm × 38 cm (1805 cm²).
By Pinelli CJ, Leri F, Turner PV. Animals (Basel). 2017 Jun 1;7(6):44.
Studiet havde til formål at undersøge effekterne af boligtæthed og adfærd. Der blev i denne undersøgelse brugt Sprague Dawley han- og hunrotter.
Rotterne blev tilfældigt tildelt et bur som enkelt rotte, par eller grupper af fire (kaldet "Quads"). Burene til enkelt rotter og par målte 44,5 cm × 24,5 cm (1090 cm²), mens Quads rotter blev indkvarteret i bure med målene 47,5 cm × 38 cm (1805 cm²).
Observationer og adfærdstests blev udført over en periode på 20 uger, hvor rotterne blev observeret i deres hjemme bure i 30-minutters intervaller ved 3, 5, 7, 11 og 16 uger. Adfærden blev scoret ud fra 15-sekunders intervaller, og resultaterne er som følger:
1. Adfærd rettet mod mad eller vand syntes ikke at blive påvirket af boligtæthed. Dog viste både enkelt husede hanner og hunner højere fødeindtag sammenlignet med par eller grupper. Dette kan indikere at enkelthusede hanner og hunner spiser grundet social stress, såsom ensomhed. |
2. Grooming adfærd (selv grooming) viste variation over tid, men intet mønster blev observeret. Hunrotter i Quads groomede hinanden mere end hunnerne i par, mens enkelthusede hunner groomede sig betydeligt mere end både par og Quads hunner.
3. Andre adfærdsformer, såsom at gabe, strække og snuse steg for alle rotter over tid. Hun par viste en markant stigning i disse adfærdsformer ved uge 7, mens hanner viste en markant nedgang i disse adfærdsformer ved uge 16.
4. Adfærd rettet mod buret faldt markant over tid. Denne adfærd var særlig fremtrædende ved uge 3, hvilket indikerer, at rotterne aktivt undersøgte deres nye bure efter de har forladt reden. Det er værd at bemærke at burerne i undersøgelsen ikke reflektere den burstandard vi ser i hobbyen, og resultatet af denne test kan ikke overføres til hobbyen.
5. Social adfærd, såsom social grooming og nonaggressiv adfærd viste ingen markant ændringer over tid.
6. Agonistisk adfærd, såsom aggressiv og konfronterende adfærd var forskellig mellem kønnene, idet hanner udviste mere agonistisk adfærd end hunner. Mens hanner viste en lille stigning i agonistisk adfærd ved uge 7, blev der ikke observeret noget bemærkelsesværdigt mønster.
7. Inaktiv adfærd, såsom at slappe af og sove steg hos alle enkelthusede rotter, og steg ved uge 7 i hanrotter i Quads.
8. Adfærd rettet mod berigelse i buret blev anvendt af alle grupper, og der blev kun observeret en lille stigninger hos rotter i Quads.
9. Unormal adfærd, såsom tremme-bidning og selv-barbering optrådte sjældent i dette studie, men blev set hyppigere hos hanner end hunner. Der var en lille stigning i unormal adfærd ved uge 16 i par sammenlignet med de andre grupper.
10. Bevægelsesadfærd, såsom at bevæge sig rundt i buret faldt over tid for alle grupper.
Samlet set viser studiet, at boligtæthed og adfærd har forskellige effekter på han- og hunrotter. Fødeindtag, Agonistisk adfærd, Inaktiv adfærd og Unormal adfærd blev direkte påvirket af boligforholdene og viste tydelige ændringer over tid, imens Social adfærd, Berigelsesrettet adfærd og Bevægelsesadfærd blev mindre påvirket af boligtætheden.
3. Andre adfærdsformer, såsom at gabe, strække og snuse steg for alle rotter over tid. Hun par viste en markant stigning i disse adfærdsformer ved uge 7, mens hanner viste en markant nedgang i disse adfærdsformer ved uge 16.
4. Adfærd rettet mod buret faldt markant over tid. Denne adfærd var særlig fremtrædende ved uge 3, hvilket indikerer, at rotterne aktivt undersøgte deres nye bure efter de har forladt reden. Det er værd at bemærke at burerne i undersøgelsen ikke reflektere den burstandard vi ser i hobbyen, og resultatet af denne test kan ikke overføres til hobbyen.
5. Social adfærd, såsom social grooming og nonaggressiv adfærd viste ingen markant ændringer over tid.
6. Agonistisk adfærd, såsom aggressiv og konfronterende adfærd var forskellig mellem kønnene, idet hanner udviste mere agonistisk adfærd end hunner. Mens hanner viste en lille stigning i agonistisk adfærd ved uge 7, blev der ikke observeret noget bemærkelsesværdigt mønster.
7. Inaktiv adfærd, såsom at slappe af og sove steg hos alle enkelthusede rotter, og steg ved uge 7 i hanrotter i Quads.
8. Adfærd rettet mod berigelse i buret blev anvendt af alle grupper, og der blev kun observeret en lille stigninger hos rotter i Quads.
9. Unormal adfærd, såsom tremme-bidning og selv-barbering optrådte sjældent i dette studie, men blev set hyppigere hos hanner end hunner. Der var en lille stigning i unormal adfærd ved uge 16 i par sammenlignet med de andre grupper.
10. Bevægelsesadfærd, såsom at bevæge sig rundt i buret faldt over tid for alle grupper.
Samlet set viser studiet, at boligtæthed og adfærd har forskellige effekter på han- og hunrotter. Fødeindtag, Agonistisk adfærd, Inaktiv adfærd og Unormal adfærd blev direkte påvirket af boligforholdene og viste tydelige ændringer over tid, imens Social adfærd, Berigelsesrettet adfærd og Bevægelsesadfærd blev mindre påvirket af boligtætheden.