Opdateret d. 10.02.24
Om opdrættets begyndelse
Min baggrund som kæledyrsopdrætter begyndte i 2010, hvor jeg startede et kaninopdræt. Jeg blev hurtigt grebet af genetikken, og min passion for denne overskyggede alle andre interesser jeg hidtil havde haft.
I 2012 lukkede kaninopdrættet grundet flytning til en mindre bolig. Tankerne om et opdræt kunne dog ikke slippes, derfor foreslog min kæreste, at jeg kunne opdrætte fodermus til hans slanger. Jeg blev etablerede som museopdrætter i 2012, men i 2014 måtte jeg erkende, at jeg af helbredsmæssige årsager (svær allergi) ikke længere kunne beholde musene, og opdrættet blev lukket ned, men dog ikke før jeg flyttede mit fokus til rotter.
I februar 2013 købte jeg to hunrotter, som skulle danne grundlaget for min egen linje. Jeg købte rotterne fra en foderavler, som dengang lå i Ilskov. Det er nogle af de bedste rotter, jeg har haft; begge levede i 3,3 år, havde fantastiske temperamenter, og er 100% den standard jeg holder mine rotter op til den dag i dag.
Jeg gik ind i mit rotteopdræt med en bred viden om genetik, adfærd og avl, og følte mig selvsikker i, at min viden og erfaring var tilstrækkelig for, at sikre min succes for rotteopdrætter. Det har dog ikke været let at overleve som opdrætter, og min tid som opdrætter har været præget af isolation, og i 2018 overvejede jeg at lukke opdrættet. Det endte dog med at være et vendepunkt for mit opdræt, og jeg begyndte at deltage i udenlandske opdrætter grupper. Det var de opdrættere jeg mødte i de udenlandske grupper, som gjorde, at jeg fik mod på at fortsætte som opdrætter.
Det er ikke altid sjovt eller nemt at have et opdræt, og jeg må indrømme at den isolation og manglende rummelighed jeg oplevede påvirkede mit mentale helbred og bragte en del traumer op, som næsten kostede mig passionen for opdrættet.
Jeg er taknemmelig for de udenlandske opdrættere, som dengang gav mig en chance; uden dem vil jeg ikke have haft et opdræt. De gav mig et kæmpe selvtillidsboost, og at føle den accept var guld værd. Mest af alt, gav den oplevelse et billede af, hvordan rottesamfundet kan være, og hvordan det burde være, også her i Danmark.
I 2020 vendte jeg "snuden hjemad" igen, med fornyet mod og større selvtillid end tidligere. Mit opdræt fik et navneskifte fra "NørreNutten Rotter" til et mere internationalt navn, nemlig "Igloo Rats" - et navn, der reflekterer en del af min herkomst.
Jeg blev i 2020 enig med mig selv om, at jeg ikke vil se tilbage på min tid som opdrætter, og fortryde at jeg ikke fulgte mine egne overbevisninger.
Jeg startede mit eget opdræt, da jeg havde et brændende ønske om, at forbedre min genetik forståelse og udvikle en høj faglig viden omkring emnet. Den faglige viden bag opdræt er min passion, og det er klart drivkraften bag hele mit opdræt.
Jeg drømte i begyndelsen om at blive fortaler for den mere videnskabelig tilgang til opdræt, men jeg var godt klar over, at det krævede at jeg brød med nogle af de indgroet traditioner, som fandtes i Danmark. I 2023 tog jeg dog endeligt skridtet, og benytter min nu udelukket af en evidensbaseret tilgang til min avl.
Jeg er stærke i brand- og konceptudviklinger, men min ultimative styrke ligger i den faglige del af opdrættet, og min svaghed er den sociale del, og en-til-en kommunikation, hvor jeg har prøvet at kompensere med en yderst detajleret og omfattende adoptionsprocess, kæledyrsaftale og pasningsvejledning.
Jeg er meget analytisk og accelerere på den faglige del, men jeg har altid kæmpet med det sociale aspekt i at være opdrætter, og det har selvfølgelig noget at gøre med min autisme og ADHD, men jeg forsøger altid at optimere min process, så jeg lider mindst muligt overlast, men stadig tilgodeser mit ønske og mål om at yde et af de højeste serviceniveauer på det danske marked.
I 2012 lukkede kaninopdrættet grundet flytning til en mindre bolig. Tankerne om et opdræt kunne dog ikke slippes, derfor foreslog min kæreste, at jeg kunne opdrætte fodermus til hans slanger. Jeg blev etablerede som museopdrætter i 2012, men i 2014 måtte jeg erkende, at jeg af helbredsmæssige årsager (svær allergi) ikke længere kunne beholde musene, og opdrættet blev lukket ned, men dog ikke før jeg flyttede mit fokus til rotter.
I februar 2013 købte jeg to hunrotter, som skulle danne grundlaget for min egen linje. Jeg købte rotterne fra en foderavler, som dengang lå i Ilskov. Det er nogle af de bedste rotter, jeg har haft; begge levede i 3,3 år, havde fantastiske temperamenter, og er 100% den standard jeg holder mine rotter op til den dag i dag.
Jeg gik ind i mit rotteopdræt med en bred viden om genetik, adfærd og avl, og følte mig selvsikker i, at min viden og erfaring var tilstrækkelig for, at sikre min succes for rotteopdrætter. Det har dog ikke været let at overleve som opdrætter, og min tid som opdrætter har været præget af isolation, og i 2018 overvejede jeg at lukke opdrættet. Det endte dog med at være et vendepunkt for mit opdræt, og jeg begyndte at deltage i udenlandske opdrætter grupper. Det var de opdrættere jeg mødte i de udenlandske grupper, som gjorde, at jeg fik mod på at fortsætte som opdrætter.
Det er ikke altid sjovt eller nemt at have et opdræt, og jeg må indrømme at den isolation og manglende rummelighed jeg oplevede påvirkede mit mentale helbred og bragte en del traumer op, som næsten kostede mig passionen for opdrættet.
Jeg er taknemmelig for de udenlandske opdrættere, som dengang gav mig en chance; uden dem vil jeg ikke have haft et opdræt. De gav mig et kæmpe selvtillidsboost, og at føle den accept var guld værd. Mest af alt, gav den oplevelse et billede af, hvordan rottesamfundet kan være, og hvordan det burde være, også her i Danmark.
I 2020 vendte jeg "snuden hjemad" igen, med fornyet mod og større selvtillid end tidligere. Mit opdræt fik et navneskifte fra "NørreNutten Rotter" til et mere internationalt navn, nemlig "Igloo Rats" - et navn, der reflekterer en del af min herkomst.
Jeg blev i 2020 enig med mig selv om, at jeg ikke vil se tilbage på min tid som opdrætter, og fortryde at jeg ikke fulgte mine egne overbevisninger.
Jeg startede mit eget opdræt, da jeg havde et brændende ønske om, at forbedre min genetik forståelse og udvikle en høj faglig viden omkring emnet. Den faglige viden bag opdræt er min passion, og det er klart drivkraften bag hele mit opdræt.
Jeg drømte i begyndelsen om at blive fortaler for den mere videnskabelig tilgang til opdræt, men jeg var godt klar over, at det krævede at jeg brød med nogle af de indgroet traditioner, som fandtes i Danmark. I 2023 tog jeg dog endeligt skridtet, og benytter min nu udelukket af en evidensbaseret tilgang til min avl.
Jeg er stærke i brand- og konceptudviklinger, men min ultimative styrke ligger i den faglige del af opdrættet, og min svaghed er den sociale del, og en-til-en kommunikation, hvor jeg har prøvet at kompensere med en yderst detajleret og omfattende adoptionsprocess, kæledyrsaftale og pasningsvejledning.
Jeg er meget analytisk og accelerere på den faglige del, men jeg har altid kæmpet med det sociale aspekt i at være opdrætter, og det har selvfølgelig noget at gøre med min autisme og ADHD, men jeg forsøger altid at optimere min process, så jeg lider mindst muligt overlast, men stadig tilgodeser mit ønske og mål om at yde et af de højeste serviceniveauer på det danske marked.
Om mig
Mit navn er Nanna Andersen, og jeg er 36 år gammel. Jeg er på autismespektret, og min særinteresse har siden 2010 været genetik og opdræt.
Jeg stammer oprindeligt fra Nordjylland, men flyttede til Herning i 2012. Jeg er pt. ledig fleksjobber, men gennemgår en udredning til førtidspension.
Når folk adopterer rotter fra mig, støtter de ikke kun mit opdræt, men også mig som opdrætter, og det betyder meget for mig, at folk er opmærksomme på mine udfordringer og grunden til disse.
Min måde at kommunikere på kan adskille sig fra andres; jeg kan for eksempel være meget direkte og glemmer ofte at "pakke" tingene ind i høfligheder som "Hej, tak for sidst" eller "Hvordan går det?".
Jeg er løsningsorienteret, og har tendens til at hoppe direkte til sagens kerne uden at fokusere på smalltalk eller det sociale aspekt i samtalen. Dette er ikke for at være uhøflige, og det er slet ikke sikkert, at du vil bemærke det. Mine udfordringer kan være tydelige i visse situationer, men jeg stræber altid efter at yde den bedst mulige service, og dét håber jeg, at folk kan mærke!
Jeg er blevet spurgt om min uddannelsesbaggrund på grund af min viden om genetik og ernæring. Jeg har ingen akademisk baggrund og har taget en HG (Handelsskolens Grunduddannelse), og har den 1 årige butiksmedhjælperuddannelse.
Min HG har givet mig en god faglig viden, når det kommer til opbygningen af et brand og salg af et produkt/ydelse, hvilket jeg har benyttet mig meget af i mit opdræt.
Udover min HG har jeg grunduddannelsen som både frisør og mediegrafiker. Mediegrafiker grunduddannelsen har også hjulpet mig i mit opdræt, da jeg har en basal forståelse for grafisk design og HTML kodning.
Min autisme betyder for mig, at jeg har meget specifikke særinteresser, og jeg bliver enormt intens omkring disse - herunder genetik og opdræt. Det er både en velsignelse og en forbandelse; nogle gange føles det som en superkraft, andre gange som en fodlænke, fordi det kan være så altoverskyggende, at andre vigtige ting i mit liv tilsidesættes.
Jeg håber at folk kan se, at jeg virkelig er en ildsjæl, som gør alt jeg kan for at avle de allerbedste rotter. Mit opdræt er virkeligt hele mit liv!
Jeg stammer oprindeligt fra Nordjylland, men flyttede til Herning i 2012. Jeg er pt. ledig fleksjobber, men gennemgår en udredning til førtidspension.
Når folk adopterer rotter fra mig, støtter de ikke kun mit opdræt, men også mig som opdrætter, og det betyder meget for mig, at folk er opmærksomme på mine udfordringer og grunden til disse.
Min måde at kommunikere på kan adskille sig fra andres; jeg kan for eksempel være meget direkte og glemmer ofte at "pakke" tingene ind i høfligheder som "Hej, tak for sidst" eller "Hvordan går det?".
Jeg er løsningsorienteret, og har tendens til at hoppe direkte til sagens kerne uden at fokusere på smalltalk eller det sociale aspekt i samtalen. Dette er ikke for at være uhøflige, og det er slet ikke sikkert, at du vil bemærke det. Mine udfordringer kan være tydelige i visse situationer, men jeg stræber altid efter at yde den bedst mulige service, og dét håber jeg, at folk kan mærke!
Jeg er blevet spurgt om min uddannelsesbaggrund på grund af min viden om genetik og ernæring. Jeg har ingen akademisk baggrund og har taget en HG (Handelsskolens Grunduddannelse), og har den 1 årige butiksmedhjælperuddannelse.
Min HG har givet mig en god faglig viden, når det kommer til opbygningen af et brand og salg af et produkt/ydelse, hvilket jeg har benyttet mig meget af i mit opdræt.
Udover min HG har jeg grunduddannelsen som både frisør og mediegrafiker. Mediegrafiker grunduddannelsen har også hjulpet mig i mit opdræt, da jeg har en basal forståelse for grafisk design og HTML kodning.
Min autisme betyder for mig, at jeg har meget specifikke særinteresser, og jeg bliver enormt intens omkring disse - herunder genetik og opdræt. Det er både en velsignelse og en forbandelse; nogle gange føles det som en superkraft, andre gange som en fodlænke, fordi det kan være så altoverskyggende, at andre vigtige ting i mit liv tilsidesættes.
Jeg håber at folk kan se, at jeg virkelig er en ildsjæl, som gør alt jeg kan for at avle de allerbedste rotter. Mit opdræt er virkeligt hele mit liv!